Adria Sonic Supreme autocamper – luksus og funktionalitet i højsædet

Adrias topmodel, den fuldintegrerede Sonic serie, er blevet totalt redesignet til sæson 2017. Topserien, Supreme, byder nu på mere luksus og bedre funtionalitet end nogen sinde.

img_7846

Praktiske detaljer

Med designet af den nye Adria Sonic er der kigget meget på hvordan man bruger sin autocamper. Både i design og funktion. Den byder på et harmonisk, elegant design, hvor der er tænkt over detaljerne. Intet er overladt til tilfældighederne og alt er placeret der hvor det er mest hensigtsmæssigt.

Adria Sonic er blevet redesignet både ude og inde. Udvendigt er den blevet endnu mere elegant end tidligere. Den er med glatte aluminiums sider, nydesignet bagende med rigtigt gode LED lygte detaljer og foran et nyt frontgitter. Med garagedøre i begge sider, er det også nemt at komme til ens bagage.

Indvendigt er der tænkt meget på optimal pladsudnyttelse og ergonomi. Det indvendige design er blevet optimeret og der er brugt nye materialer. Der er masser af LED lys detaljer der giver et godt miljø i autocamperen.

img_7853img_7852

 

 

 

 

 

 

 

Sonic Supreme

Dette er Adrias topmodel inden for Sonic serien. Her er der stort set alt hvad hjertet begærer i udstyr og lækre materialer.

Den nye Supremes højdepunkter er følgende:

  • Bygget på Fiat Ducato. Her kan man selv vælge motorstørrelse
  • Ny front med det eksklusive gitter og chrome detaljer
  • Forbedrede vinduer med bedre udsyn
  • Nye sidespejle i ”bus” design
  • LED lys der er integreret i front gitteret
  • LED forlygter med option for LED tåge lys
  • Sølvfavede metallic aluminiumssider
  • Adrias Comprex konstruktion på et AL-KO højprofils chassis
  • Ny bagende med nye lygter
  • Panorama vindue
  • Gode åbne indretninger med meget praktisk L formet siddegruppe
  • Nyt lys
  • Buede overskabe -der på trods af at de buer ind ad, har mere opbevaringsplads end tidligere
  • Nye hynder med ekstra polstring
  • Ny mediavæg med praktisk integreret TV holder

img_7860img_7856

 

 

 

 

 

 

Se den i Låsby

Hvis man vil helt op i luksusklassen, er det Adria Sonic Supreme man skal kigge på. Her er der stort set alt i udstyr, lækre ekstra polstrede hynder, mange fantastiske detaljer, AL-KO chassis og ALDE centralvarme med vandbåren gulvvarme. Lige nu kan den faktisk ses hos Autocamp i Låsby. Der står en fabriksny Adria Sonic Supreme 710 SL, man kan komme og kigge på.

Adria Sonic Supreme 710 SL er indrettet med komfortable enkeltsenge der med et snuptag laves om til en stor kingsize seng med 3 sovepladser, bruserum der er separeret fra toiletrummet, lækkert vinkelkøkken, meget rummelig siddegruppe og to luksus pilotsæder. Autocamperen emmer af komfort og luksus.

Adria har vist med den nye Sonic serie, at de ikke er bange for at forny sig. Du får luksus, god kvalitet og en meget funktionel autocamper der kan danne rammen om ferier og gode oplevelser mange år frem.