Komforten i dobbeltbunden

Derfor betyder en dobbeltbund så meget for komforten i en autocamper

Et stigende antal autocampere konstrueres med dobbeltbund. Det giver lidt mere plads til opbevaring, men vigtigst er det, at komforten i autocamperen øges markant. Det gælder især i ydersæsonen og om vinteren.

En dobbeltbund er, som navnet antyder, en bund fremstillet af to lag plade med et mellemrum på 20 – 30 cm imellem pladerne. Den nederste plade udgør autocamperens bund – dvs. den ydre plade, der vender ned mod kørebanen, og den øverste plade, udgør gulvet inden i autocamperen.

Begge plader er isoleret i større eller mindre grad, men det er især hulrummet, der bevirker at komforten i autocamperen øges. Hulrummet er med til at øge isoleringen mod kulde nedefra, men hulrummet bruges til meget mere end det.

”I autocampere uden dobbeltbund, føres alle installationer enten langs autocamperens sider eller under bunden. At føre slanger og rør i en dobbeltbund betyder dels, at det man slipper for at have synlige rør og slanger, og dels at f.eks. vandrør til spildevand ikke fryser til ved brug om vinteren”, forklarer Lasse Petersen fra Autocamp i Låsby ved Århus

unavngivet

I autocampere med dobbeltbund er denne som regel opvarmet, og de fleste kabler, slanger og vandrør er lagt i denne. Det betyder, at vandrør ikke fryser til når der tændt varmen og at autocamperen er opvarmet. Det gør at autocamperen kan bruges hele året.

”Flere producenter vælger også at montere spildevandstanken i dobbeltbunden. Derved sikres at heller ikke denne fryser til, og man kan således altid tappe sit spildevand af autocamperen”, fortæller Lasse Petersen.

Bruger man ikke sin autocamper om vinteren, giver en dobbeltbund stadig nogle fordele. Det at hulrummet er opvarmet gør, at gulvet føles varmt og dejligt at gå på. Men ikke nok med det. Dobbeltbunden har også en støjdæmpende virkning idet at rullestøj / vejstøj under kørsel reduceres markant.

unavngivet1Hulrummet i dobbeltbunden bruges også ofte til placering af teknik – f.eks. batteri, elektriske installationer o.l., og skulle der være ledig plads i dobbeltbunden, kan denne udnyttes til opbevaring.

”Producenterne er blevet gode til at udnytte dobbeltbunden til opbevaring. Det sker typisk ved at indsætte låg i gulvet. De er lige til at løfte op, hvorved man får adgang til mindre opbevaringsrum i dobbeltbunden. De rum er velegnet til f.eks. sko, værktøj e.l.”, fortæller Lasse Petersen.

”Kommer man som førstegangskøber, er det langt fra alle, der kender til de fordele en dobbeltbund giver. Derfor er det netop en af de ting vi fortæller om, når vi får kunder i vores udstilling, der er på udgik efter deres første autocamper. En autocamper er en stor investering for mange, og derfor er det meget vigtigt at de rådgives rigtigt, så de bliver glade for deres autocamper i mange år fremover”, fortæller Lasse Petersen.